BEHANDLINGER

En spiral er en t-formet lille plastikstav. Du kan vælge at få en kobberspiral eller en hormonspiral. Nogle spiraler var tidligere spiralformede, og navnet har hængt ved, selvom navnet ’spiral’ ikke længere har noget med de moderne former at gøre.

Kobberet i en kobberspiral stopper sædcellerne i at bevæge sig frem til livmodermunden, mens hormonerne i en hormonspiral påvirker livmodermunden, så hverken sædceller eller bakterier kan trænge ind.

I begge typer af prævention er virkningen mest lokal. Du kan derfor vælge en hormonspiral, hvis du ellers ikke er glad for tanken om at have kunstige hormoner i kroppen.

Læs patientvejledning her.

Spiral

  • Vi anbefaler kobberspiral til dig, der ikke er generet af langvarige eller stærke menstruationsblødninger. Dette skyldes, at nogle kvinder oplever, at en bivirkning ved kobberspiralen netop er kraftigere og lidt mere langvarige blødninger. Det er dog ikke alle kvinder, som får foretaget en opsætning af kobberspiral, der mærker nogle bivirkninger.

    Har du kraftige menstruationer, så kan du med fordel få opsat en hormonspiral, der faktisk gør blødningerne mindre kraftige og ofte mindre smertefulde. Hormonspiralen er derfor også et alternativ til dig, der har haft en kobberspiral og oplevet bivirkninger. Dog er hormonspiralen et dyrere valg end kobberspiralen.

  • Hvis du har besluttet dig for at få en hormonspiral, så kan du vælge mellem tre typer: Mirena, Kyleena og Jaydess.


    Jaydess og Kyleena anbefaler vi til unge kvinder, der endnu ikke har født. Den er en såkaldt minispiral, som afgiver en mindre hormonmængde end både Kyleena og Mirena spiral, den kan sidde i tre år.

    Mirena kan til gengæld sidde i seks år, og Kyleena i 5 år. Ønsker du at få børn inden for de næste fem år, så er Jaydess spiral fx et godt valg.

    Du kan enten medbringe en sprial du selv har købt på apoteket ( på recept fra din læge) eller købe en i klinikken. Vi anbefaler du læser lidt om de forskellige typer spiral på Bayers hjemmeside:

    Læs mere om Mirena

    Læs mere om Kyleena

    Læs mere om Jaydess

  • Overvejer du en spiral? Smerter kan afholde mange kvinder fra at få opsat en spiral. Men en spiral-opsætning behøver ikke at være forbundet med store smerter. Vi gør alt, hvad vi kan for, at du er oplyst og tryg undervejs, og at du er dækket ind med smertestillende medicin før og efter opsætningen.

    Vi ved dog, at smerter opleves meget forskelligt hos vores patienter, så det er umuligt at forudsige, præcist hvor ondt det gør at få foretaget en opsætning af spiral. Smerterne minder om generende menstruationssmerter, da kroppen reagerer lidt på samme måde, som når du skal have din menstruation. Årsagen er, at livmoderen trækker sig sammen om spiralen, på samme måde som livmoderen trækker sig sammen, når du får menstruation.

    Spiral-smerter varer cirka 1-2 døgn, og du må gerne tage smertestillende piller i dagene efter, at du har fået foretaget en opsætning af spiral.

    Det er vigtigt, at du tager to panodiler og 400 mg ibuprofen (2 x 200 mg) en time inden, du har tid til opsætning af spiral. Særligt ibuprofen har en afslappende virkning på livmoderen.

    For at undgå spiral-smerter anbefaler vi, at du får spiralen sat op i en af de sidste dage i din menstruation eller i dagene umiddelbart efter. På det tidspunkt er din livmoderhals mest åben, og det gør det dermed lettere for os at placere spiralen.

  • Inden din opsætning af spiralanbefaler vi, at du har taget 1 gram Panodil (2 piller – kan erstattes med Pinex eller Pamol) og 400 mg Ibuprofen (2 Ipren eller Ibumutin piller). Uden smertestillende kan det gøre ondt at få opsat spiral, ligesom de smertestillende piller medvirker til, at din krop bliver mindre anspændt, hvilket vil gøre ubehaget væsentligt mindre, samt hjælpe dig til at slappe bedre af.

    Under selve oplægningen benytter vi lokal bedøvende middel der injiceres i livmoderhalsne. Dette stik kan de fleste mærke, det kan spænde og gøre ondt. Denne smerte er kortvarig og gør at selve oplægningen er lettere for dig.